Billedernes første lag: Anorganiske former.   Billedernes andet lag: Organiske former.

Krystaller - fordi Niels Steensen var den første, som ud­forskede krystal­lernes dannelse og form. Geo­me­triske krystal­teg­nin­ger [midt]. Måle­instru­menter.

Organer - fordi Niels Steensen arbejdede med hjer­nens anatomi [venstre], hypofysen og opdagede under dissektion af et fåre­hoved øre­spyt­kirt­lens ud­før­sels­gang [højre]. Hans nok største op­dagelse er, at hjer­tet blot er en muskel [midt].

Det Anatomiske Teater i København er antydet [midt].

I Firenze disse­kerer han en 1800 kg tung haj. Da han når til tænderne, ser han straks disses lighed med de så­kaldte tungesten, som i stort antal kunne findes i Italien. Steensen beviser, at tunge­stenene er fossile haj­tænder [venstre], og at finde­stederne således har været under vand.

I 1666 begynder Niels Steensen at arbejde teologisk med eukaristien, Kristi nærværelse i alterbrødet, inspireret af Kristi Legemsfest i Livorno [antydet midt].

Niels Steensens våbenskjold: Hjerte med kors [antydet midt].

Tekster af Niels Steensen:

Hjertet - kun en muskel: "Man har anset hjertet for at være sædet for den indre forbrænding, sjælens trone. Enkelte anså det endda for at være selve sjælen. Man har æret hjertet som sol, endda som en konge, mens du ved nærmere prøvelse ikke finder andet end en muskel. Man savner intet i hjertet, som ikke også findes i en muskel, ej heller finder man noget i hjertet, som ikke tilkommer en muskel."
[Fra "De Musculis et Glandulis"]

Om hjernens anatomi: "Mine herrer! I stedet for at love Dem at til­freds­stille Deres vide­begær­lighed med hensyn til hjer­nens anatomi, tilstår jeg ærligt og offentligt, at jeg intet kender til den. Jeg ville af mit ganske hjerte ønske, at jeg var den eneste, der var nødt til at tale således. Thi jeg ville da med tiden kunne drage nytte af de andres viden, og det ville være en stor lykke for men­ne­ske­slæg­ten om dette organ, som er det finest byg­gede af alle, og som meget hyppigt angribes af far­lige syg­domme, var lige så godt kendt, som mange filo­sof­fer og anatomer fore­stiller sig."
[Forelæsning 1665 i Paris]

"Og dette er anatomiens sande formål, at tilskueren gennem legemets kunst­færdige bygning løftes op til at fatte sjælens værdighed og følgelig gennem legemets og sjælens undere at kende og elske Skaberen"
[Indledningsforelæsning i Københavns Anatomiske Teater 1673]

"Hvis en ganske lille del af den menneskelige overflade er så skøn og i den grad påvirker besku­eren, hvilke skøn­heder ville vi da ikke få at se, hvilken hen­ryk­kelse ville vi da ikke føle, hvis vi kunne skue hele legemets kunst­færdige ind­retning, sjælen, der har så mange og så sindrige midler til sin rådighed, og alle disse tings afhængighed af den årsag, som kender alt, hvad vi er uvidende om."
[København 1673]

"Skønt er det, vi ser, skønnere er det, vi erkender, skønnest af alt er det, vi ikke fatter."